Da jeg først havde bestået klasse LP1, fik jeg rigtig blod på tænderne. Naturligvis skulle vi prøve den næste klasse også. Det var hårdt arbejde! Især da Ib dengang var en hård børste at arbejde med. Det krævede tålmodighed og stædighed fra min side.

Det er meget vigtigt, at man er opmærksom på, når man vil deltage i lp-prøver, at man ikke bruger de samme kommandoer derhjemme. For eksempel når du skal dække hunden af derhjemme, så brug "læg dig" i stedet for "dæk". Siger man "dæk", skal den blive liggende indtil den får plads- eller fri-kommando igen. Det kommer man til at glemme derhjemme og hunden lærer, at det ikke gør så meget at rejse sig op igen efter "dæk"kommandoen.

Selvom hunden ikke skal finde genstande i LP2, skal man alligevel være i gang med søgning af genstande. Det kan man sagtens starte med fra hvalpealderen af. Kommer man for sent i gang bliver det jo bare sværere. En berner er for mig at se en brugshund og det skal vi respektere den for. Så lad den endelig arbejde. Min erfaring er, at den bliver utrolig glad for det. Det gælder for hele indlæringsprocessen at bruge hundens jagtinstinkt og samtidig vise, at det er dig der er flokleder i hele processen. Jo større kontakt du har med din hund, jo længere kan du komme. Lad hunden aldrig være i tvivl om, hvor den kan hente tryghed og kærlighed. Den skal fuldt ud kunne stole på dig som leder. Vær derfor rimelig og konsekvent og byg tillid og respekt op til dig som flokleder.

Oprindelig levede hunde i flok. Flokken er nu familien og her skal den kende sin plads. Det er op til os, at sørge for, at vores hund kommer blandt andre hunde og får deres sociale samværd dækket med racefæller. Det er kun blandt andre hunde de kan lære at forstå "hundesprog".

I klubben holder vi også kredsmesterskaber.

Nedenunder ses vindere fra én af disse dyste.

Ib kunne ikke stå for en spand fyldt med vand. Han skulle altid helt ned med hovedet under vandet og blæse bobler!! Det så sjovt ud, især når han kom op igen!!


Her ses han sammen med Sheeba, sin kæreste gennem livet