BERNERE OG LYDIGHED Lydighed begynder allerede i hvalpestadiet. Ligesom ved en baby, har en hvalp meget brug for søvn og ro. En udhvilet hvalp har lyst til at lære noget. Man skal opdrage sin hvalp, ligesom man gør det med sine børn; kærligt, tålmodigt og konsekvent. Og ligesom ved børn er der ikke to Berner Sennenhunde, der er ens. Det må vi tage højde for. Alle hunde er fra hvalp af gode og venlige. Det er som regel menneskets skyld, når en hund bliver umulig og bidsk. Hunden skal have selvværd. Den skal kunne stole på sin ejer og det må ejeren aldrig ødelægge. Ligesom vi mennesker, har også hunden sine gode og sine dårlige dage. Derfor skal ejeren blive ved med at være venlig og overbærende. Igennem træning med ens Berner bliver man bedre til at forstå den. Hvalpen skal helst begynde så tidligt som muligt, da den på træningspladsen kommer i kontakt med andre hunde. Denne kontakt er vigtig for dens videre sociale udvikling. Igennem "hundesprog" lærer den at begå sig blandt andre hunde. Den skal lære af erfaringer. Mange gange er en ældre hund bedre til at opdrage hvalpe end en selv. Man skal benytte sig af, at Bernere er sa villige, kloge og lærenemme. Den vil udfordres og der skal en del fantasi til. Det skal aldrig være ensformige, lange øvelser, som hunden synes er kedelige. Så forsvinder dens interesse. Det er også vigtigt, at man ikke forventer sig for meget af hunden. Man skal hele tiden være sikker på, at den forstår hvad man forventer. Forstår den ikke hvad øvelsen går ud på, så bliv aldrig utålmodig og vred, ellers bliver hunden kun nervøs og forvirret og du får ham til at gå i "baglås". Vær tilfreds med de små fremskridt og byg videre på dem lidt af gangen. God erfaring for hunden giver den ballast. En hund lærer bedst ved at forbinde positive oplevelser med den ønskede øvelse, altså ros, ingen skældud. Det hjælper nemlig ikke at skælde hunden ud, nar den gør noget forkert. Det kræver bare mere træning! Ved straf og hård hånd får man en underdanig og krybende hund. Ved ros og belønning får man en glad hund. For eksempel kan en godbid gøre, at hunden er motiveret, koncentreret og samarbejdsvillig. En motiveret hund kan man lære noget. Men man skal også stille krav til hunden. Den skal lære at respektere det indlærte og lystre efter det. Indlæringsevne er allerstørst når den er hvalp. Et kærlighedsforhold mellem hvalp og famille er den bedste forudsætning for, at hunden kan blive et harmonisk og lykkeligt familiemedlem. Familien er hundens flok. Føreren er hundens flokleder. Hunden har tillid til føreren og det må aldrig blive ødelagt. Så bliver hunden frustreret, utryg og måske bidsk. Føreren skal hele tiden prøve på at gøre tingene retfærdigt. Men husk, hunden er nederst på rangstigen. Den skal ikke have lov til at bestemme, eller som i naturen at bide, men den skal føle sig tryg, beskyttet og elsket. Selv om man har gæster, skal man opdrage sin hvalp, når den laver narrestreger. Det hjælper ikke, at fjerne hvalpen. Den vil bare hygge sig, indtil den må komme ind igen. Her skal man bestemt, man ikke hårdt, tage fat i situationen for at opnå en god opførsel i fremtiden. Bernere elsker at være sammen med mennesker. Og førere, der snakker venligt med deres hvalpe, er omsorgsfulde og opmærksomme, får garanteret et godt forhold til dem. Kun fører og hund, som et team, kan komme langt. Føreren skal lære de svage og de stærke sider af hunden at kende. På det rigtige tidspunkt skal man kunne give kommando og ros. Man skal lære at stole på sin hund, selv om der kommer øjeblikke, hvor hunden ikke er så villig. Kun med tålmodighed, kærlighed og konsekvent optræden kommer man i mål. Det skal komme til et samspil og forståelse, aldrig tvang. En Berner er villig til at træne, men det er ikke ensbetydende med, at alle Bernere er lige kloge. Men villighed og opmærksomhed er et godt arbejdsredskab. Ens hund lærer utroligt meget af vores kropssprog. Forskellige gøremål hænger sammen med en vis opførsel og hunden lærer ofte hurtigere af det end ved træning. Det er derfor vigtig, at vi er bevidst over det, da den lige så hurtigt kan lære dårlig som god opførsel. Er en hund kommet ind i en dårlig vane, så prøv at tænke som den, hvorfor den opfører sig sådan, inden uden videre at rette op på den. En Berner skal kunne være med i familiens liv. Den skal opleve, se, høre og snuse. Den er nysgerrig og lærenem og vil gerne have kontakt. Får den ikke lov til det, kan den nemt blive bidsk, dum eller apatisk. Opdragelsen begynder fra den dag man kommer hjem med hvalpen. Der begynder man allerede at lære den grundregler til lydighed igennem leg. Alt hvad han forbinder med det sjove, er han meget villig til at gøre. Undgå at skælde hvalpen ud, hav tålmodighed. Det er meget vigtigt, at man er konsekvent lige fra starten af. En voksen hund kan ikke forstå, at den ikke må gøre de samme ting mere, som den som hvalp fik lov til, f.eks. ligge på sengen eller på sofaen. Fra hvalp af kan man begynde at tage hunden med til fremmede mennesker, i trafikken og i byen, hvor den kan vænne sig til ukendte lyde. Den skal lære at vænne sig til lidt af hvert, mens den hele tiden har sin ejer i nærheden. Det giver den tryghed. Det kommer hunden til gode når den bliver ældre. Man skal lade være med at pyldre om den, når du ser, at den ikke kan lide lyde af biler e.l., men snakke normalt og beroligende. Hellere undgå fejl, end senere at skulle rette op på dem! En hvalp har det svært når den bliver taget væk fra moderen og søskende og kommer til en anden familie. Her skal man hjælpe sin hvalp fra starten af med at vise kærlig og tryghed. Lad vær med at give den lov til at sove på sengen. Den bliver jo større og senere er der ikke plads nok til alle! Det kan give konflikter. Hunden forstår ikke, at den pludselig ikke må mere. Det bliver til kamp og det er ikke sikkert det er dig der vinder den! Det er bedst at give sin hund fra starten af en soveplads, som den kan beholde hele livet. I starten kræver hvalpen din nærhed og varme, som den ikke kan få af moderen mere. Efter en par dage er den vant til dig og vil sove roligt om natten. Når en hvalp spiser, eller sover, skal man ikke uden grund forstyrre eller vække den, feks. for at lege med den. Især børn skal kunne forstå, at hvalpen har brug for ro. Når hvalpen bliver forstyrret når den sover, kan den nemt komme i dårligt humør, og det kan blive til et problem. Når hvalpen er vågen igen, fører man den med det samme til det sted, hvor han skal tisse. Ros den, nar den så gør det. Også efter spisning og i det hele taget mange gange om dagen, så lærer den hurtigt at være renlig. Når hvalpen skal prøve at være alene hjemme, så sørg for, at den er træt feks. efter en gåtur, aldrig lege vild inden du skal forlade den. Trap tiden efterhånden op. Hvis den begynder at bide i noget, så giv den noget den må bide i. Opdragelsen sker ikke af sig selv. Hvalpen skal opdrages med hensyn og omsorg. Den skal aldrig se en person som en trussel.
En Bernerhvalp bliver en stor og stærk hund, så man er nødt til at træne med den. En Berner har en stærk vilje og kan være meget stædig, så det er bedst at træne den fra hvalp af, hvor den ikke er så stor endnu. Det er vigtigt, at man gør det rigtigt fra starten. Det er utroligt svært at lave om på hundens adfærd, når den først er kommet ind i en dårlig vane. Hundeopdragelsen bygger på konsekvens og vaner. Hunden er et vanedyr. Det er bedst, at tilegne sig gode vaner og at undgå dårlige vaner. Man kan forhindre hunden i at gøre noget forkert, i stedet for at straffe den. Man kan aflede den og giv den noget andet at tage fat i. Som flokkens leder må ejeren lære den gode vaner og være opmærksom på sine egne handlinger, som hunden jo lærer af. Hvalpen skal vænne sig til halsbånd og snor. Den vil stritte imod. Man skal prøve på, at hvalpen forbinder det nødvendige med det sjove. F.eks. ved man, at hvalpen gerne vil ud. Giv den kun halsbånd på, så er det kun halvt så slemt. Når man kommer ind i huset igen, tager man straks halsbåndet af igen. Så vil der ikke gå ret lang tid før den er glad for halsbåndet, så må den nemlig komme ud! Halsbåndet skal være let. Er den for tung fra starten, vil den måske sætte sig imod
det. Så kommer turen til snoren. Det ville være meget forkert, at trække hunden med snoren. Den vil modstå og kampen er begyndt! Lad hvalpen først finde ud af, at der ikke er fare på færde og lad den vænne sig til linen. Bagefter tager man linen, uden at stramme den, og lad hvalpen løbe i den retning den vil. Så prøver man, med venlig lokken med stemmen, at får hvalpen til at komme med i den retning DU vil UDEN TVANG. Det er meget vigtigt, at det sker uden tvang, da man nemt kan få varige problemer med lineføring senere hen. Hvalpen vil følge føreren, bare den på venlig måde bliver aktiveret til det igennem leg. Fra det øjeblik skal man bevidst prøve at få hvalpen på sin venstre side. Tålmodighed spiller en stor rolle. Godbidder er her tilladt! Efterhånden prøver man, på samme måde, at løbe med hvalpen i snor. Når hunden gør det rigtigt, skal den belønnes. Ros er meget vigtig. Man skal gøre øvelsen med snoren indtil hvalpen forstår meningen. Stopper man øvelsen inden, så finder hvalpen hurtig ud af, at den ikke behøver at tage dig alvorligt. Det kan give konsekvenser senere hen. Lige så snart hvalpen har gjort det rigtigt, så roser man den og den får lov til at være fri og lege igen. Hvalpen bliver hurtigt distraheret, så træningstiden skal være kort for at være effektiv. Lineføring skal ske med megen tålmodighed. Hvalpen må ikke synes, at det er en straf at gå med snor på. Tvang er aldrig godt, en Berner er følsom! Man kan tage sin hvalp med til et fremmed og åbent sted. Tag halsbånd og snor af hvalpen og gå så langsomt fra den. Kald venligt på den. Den vil sidde og kigge lidt for bagefter at løbe i ens retning, da det er et fremmed sted. Ros den. Hvis den ikke kommer med det samme, så sid ned på hug og kald på den. Man skal tage sig god tid. Tager det for lang tid, løb så væk fra den, eller sid med ryggen til den og gør som om du leger med noget. På et tidspunkt vil hvalpen komme ind til en, da man er det eneste trygge den kender og man kan stille og roligt gå videre. Husk at rose den. Hvalpen skal synes, at det er helt naturligt at følge med når man går udenfor. Husk, aldrig at løbe efter hvalpen, hvis den ikke vil komme. Nej, man skal selv løbe væk fra hvalpen. Så går der ikke lang tid før den kommer styrtende efter en, og så roser man den. Man skal hele tiden prøve på at gå med løs line. Holder man snoren for stram, lærer hunden at trække. Den skal stimuleres til at gå pænt på venstre side af føreren. De første 6 måneder skal man ikke forlange mere af sin hvalp end korte øvelser, som langsomt bliver trappet op. Alt afhænger af ens Berners temperament. Vokser ens Berner hurtigt, Må den ikke lave så meget for ikke at ødelægge kroppens opbygning. Leg er meget vigtig i denne periode. l 9 måneders alder kan der så komme en vis rutine, men med måde, Efterhånden kan man begynde at forlange lidt mere af hunden. Det er en god ting, at lære din hvalp altid først at sidde, før den får noget mad, eller når der kommer gæster. Efterhånden vil det blive til en god vane. Så bliver det også nemmere når man senere skal give den halsbånd på inden man går en tur, eller når man skal ind eller ud af bilen. Så undgår man også, at hunden vil springe op af ens gæster, eller en selv, når man har det "forkerte" tøj på. Eller den vil springe frem og tilbage for at bide efter ens hånd af bare glæde. Det er vigtigt, at man i leg aldrig slås vild med ens hvalp. Det er heller ikke tilladt for børn eller andre. Hvalpen kan, ligesom børn, blive overophidset i sådan en leg. Det kan blive begyndelsen til aggressivitet. Så undgå hyperaktivitet. Har man en hyperaktiv Berner, skal man ikke blive ved med at træne eller give den motion for at trætte den. Der skal arbejdes på grunden hvorfor den er så hyperaktiv. Det er godt, at en hvalp fra starten af bliver vænnet til at blive børstet og vænnet til et eftersyn af ører, øjne, tænder og negle. Det er rart, at hunden senere roligt kan blive behandlet af en dyrlæge ved evt. sygdom. Ved indkald; kald på hvalpen. Når den kommer ind til dig, så ros den. Kommer den ikke, så løb ikke efter den. Så tror den, at det er en leg. Derimod skal man løbe væk fra den, mens man bliver ved med at kalde på den. Hvalpen vil tro, at du vil forlade den og vil løbe efter dig, indtil den har indhentet dig. Ros ham så evt. med en godbid. Bagefter tager man linen på igen. Det kan ske, at hvalpen engang har gjort noget som den ikke må gøre, hvor man derefter kalder på den og den kommer. Nu skal man passe på ikke at straffe sin hund, selvom man er sur på den. Den skal jo belønnes, da den kom med det samme. Dér har hvalpen nemlig glemt hvad den havde gjort forkert og det er for sent at straffe hvalpen, når den kommer. Resultatet skulle være, at den ikke vil komme mere når man kalder på den, da den er bange for at blive straffet. Så kommer vi til "sit". Det er en øvelse, hvor vi skal hjælpe hunden lidt. Ved kommando "sit" tager man linen i sin højre hånd og strammer den op over hvalpens hovedet. Med venstre hånd rører vi lige ved hvalpens bagdel. Sætter hvalpen sig, så roser man den med det samme. Begynder man med en øvelse, så fuldfør den. Bare hvalpen gør det én gang rigtig, så ros den og slip den løs for at lege igen. Denne øvelse kan også bruges til tandvisning. Når hvalpen har været løs, kalder vi igen på den og naturligvis husker vi at rose den når den kommer. Det næste vi lærer den er pladskommandoen. Man gør det på samme måde, hunden skal nu sidde på venstre side af føreren lige ved siden af dennes fødder og med hovedet fremad. Husk ros. Når hunden sidder på plads, holder man linen kort i venstre hånd. Ved kommando "dæk", trækker man linen ned, sådan at hvalpen er nødt til at ligge ned. Lad vær med at rose hunden nu, da den ellers glad vil rejse sig op igen. Det skal man undgå. Først når man siger "plads", skal den komme op og sidde. Så skal den roses, evt. med godbid. Når hunden har vænnet sig til øvelsen, kan man gå et skridt videre igen. Når hunden er dækket af, går man et skridt fra den, mens linen ligger ved siden af den. Hold hele tiden øje med, at hunden bliver ved med at være afdækket. Kom tilbage og ros den igen. Efterhånden laver man afstanden mellem hunden og digselv større, indtil man kommer så langt, at hunden også bliver liggende, når den ikke kan se føreren mere. Vær tålmodig, det tager tid. Gør afstanden større lidt af gangen. Når man endelig kommer så langt, kan man trygt tage sin hund med ud at handle, mens hunden venter udenfor butikken. Man skal bare huske at kalde på hunden, når man kommer ud af butikken igen. Man skal lære den at blive liggende, indtil man er kommet hen til den. Ellers kunne den måske af bare glæde finde på at løbe ind til dig og måske løbe over vejen.
En Berner skal først begynde at springe, når den er godt 1 år gammel og ikke før. Kroppen skal helst være udviklet, og man skal undgå benskader. En hvalp skal ikke løbe op og ned af trapperne, eller springe ind og ud af bilen. Dens krop kan hurtigt komme til skade, da benene i dens krop stadig er bløde. Er der noget som hvalpen aldrig må gøre, så skal der komme et klart "NEJ" fra føreren. Brug ikke -nej- i tvivlsomme tilfælde. F.eks. hunden gør når der kommer fremmede og den bliver rost for det. Så kommer der venner på besøg og den gør også. Men så må den pludselig ikke gø. Når den så får et -nej-, bliver den forvirret. Så må man vise hunden på en anden måde, at den ikke skal gø, feks. ved at sige -det er godt-, det er i orden-, eller noget i den retning.
I opdragelsen af hvalpen skal man hele tiden tænke på, at den ikke kan lære det hele på én gang og at hvalpen, ligesom børn, også har brug for tid til at lære tingene. Den skal kun lære én ting ad gangen, for ikke at blive forvirret. Ros den når den laver noget godt og lad den lege igen. Bliv ikke ved med at lave de samme ting gang på gang, men tænk på afveksling. Det hele skal se ud som en leg. Hele tiden skal man tænke på, at hvalpen skal synes at det er sjovt, ellers gider den ikke at lave øvelsen og stritter imod. Føreren skal lave det så spændende og afvekslende som muligt. Sørg hele tiden for, også til træning, at have nogle legesager ved hånden. Det kan feks. være en bold i en gammel sok som er bundet med en knude. Den kan gøre lykke ved din Berner. En hvalp skal fra starten få at vide, at den ikke må springe op af folk. Når den bliver voksen, kan den nemt komme til at vælte dig; altså er det en dårlig vane. En hvalp lærer også af vores holdning og væremåde. Synes man det er sjovt at arbejde med sin hund, synes hunden det også. Er man oplagt til at lave noget, så er hunden det også. Er man nervøs, kan hunden mærke det. Gider man ikke rigtig at lave noget, gider hunden heller ikke. Med andre ord kan man godt præge hundens væremåde. Det er vigtigt, at hunden kan leve en rolig tilværelse sammen med familien. Hunden har det ikke godt med skænderier i familien. Den vil jo være ven med alle. Den kan blive meget utryg for hvem skal den hjælpe? Den vil nok automatisk forsvare de svage. F.eks. når man bliver sur på børnene, kan hunden måske godt finde på at forsvare børnene. Den kan også blive utryg når børnene skriger og løber vildt omkring hunden. Råb, larm og vilde bevægelser kunne hunden opfatte som en trussel mod den. Det kan ende med at hunden begynder at knurre og endda bider. Man skal forklare sine børn, at hunden ikke er legetøj, men et levende væsen med følelser. Børn skal lære at tage hensyn til hunden. Man får først en glad dejlig famillehund, når mennesker omkring ham også harmoniseres. Det er vigtigt, at man laver de daglige gåture til hyggeture. I hele opdragelsen skal man huske på at være konsekvent med det hunden må og ikke må, at være rimelig, venlig og tålmodig, så får man også en venlig og arbejdsvillig hund. Træning skal foregå som samspil mellem føreren og hunden og af glæde. En hund, der ikke gider at træne, skal aktiveres. Træning skal være spændende og afvekslende. Det er op til føreren at lave det så spændende som muligt. Træningen skal helst være stabil for at beholde hunden i god kondition. Opbygning af muskulatur skal ske langsomt. En Berner er fra naturen en arbejdshund, så man skal ikke tro, at en Berner bare skal ligge stille en hel dag. Den forlanger noget af sin ejer. Den elsker og nærmest forguder sin ejer og vil meget gerne gøre sin ejer en tjeneste. Den vil gøre alt for at stille sin ejer tilfreds og er glad for ros. Lader man en Berner for tit alene, begynder den at kede sig. Stiller man ingen krav til den, kan den måske få et dårligt temperament. Kun, hvis den virkelig bliver provokeret, vil den forsvare sig. En Berner er ikke en hurtig, nervøs hund. Den er heller ikke speciel langsom, men den er følsom og stædig. Så man skal ikke behandle den hårdt. Skælder man den ud, kan den blive ked af det, men elsker man den og roser den, vil den med glæde gøre alt for en. Den vil ikke lave ensformig arbejde som ikke giver mening. Så keder den sig og viser det også. Oprindelig er en Berner ikke aggressiv, men vil gerne beskytte sin ejer og dens ejendele. En Berner er som sagt en brugshund. Man skal ikke avle den til pynt, den skal bruges til at arbejde med. Ved træning med hunden, skal en kommando altid være tydelig og bestemt.Førerens stemme skal være varieret. Med en monoton stemme igennem hele træning kan hunden blive usikker og forvirret. F.eks.: når hunden gør noget forkert, så giv den et bestemt NEJ med en mørk stemme. Gør hunden noget rigtigt, så ros den med en glad og lys stemme. Med variation i stemmen ved hunden med sikkerhed, hvad man mener. Tonefald betyder mere for hunden end ord. Man skal hele tiden prøve at opnå hundens tillid med en rolig og bestemt optræden. Husk hele tiden på, at træningen skal være positiv. Med ros får hunden selvtillid, med straf bliver den passiv og utryg. Straffer man hunden ved en øvelse, bliver den bange og vil ikke gentage den, bange for at blive straffet igen. Giv hunden aldrig en kommando, som man ikke mener alvorligt. Træning med godbidder giver en positiv virkning. Husk altid at give godbidder i samme øjeblik, at hunden gør det rigtige, ikke senere. Skal man vedligeholde det indlærte, behøver man ikke give hunden godbidder hver gang den fortjener dem, men kun engang imellem. Ros den også ved at ae den på brystet, ikke på hovedet, eller bagved ørene. Hunden elsker at apportere. Giv den lov til det, og prøv med forskellige genstande. Den skal lære at aflevere apporten for bagefter at blive rost for det. Når man senere skal træne med apportbuk, skal man altid huske at holde den i midten, inden man kaster den. Så er der en størrere chance for at hunden også vil tage den i midten, som igen er vigtigt når man skal op til prøven. En anden god øvelse er at gemme godbidder enten ind i huset, eller udenfor. Lav det ikke for svært i starten. Prøv senere at gemme godbidder under måtten, under en kop, eller lave dem usynlige på en anden måde. Det stimulerer hundens lugtesans, som er vigtigt senere i træningsforløbet. Nedenstående følger nogle gode råd for lydighedsprøverne i klasse LP1, som jeg har selv har erfaret dem.
Hils på dommeren.
En øvelse går først i gang, når DU melder dig klar.
Giv dig god tid inden klarmelding.
Snak med hunden inden klarmelding og vis den, at det er NU det gælder.
Afbryd aldrig en øvelse (selvom du tror at det er forkert hvad du laver) inden dommeren gør det.
Kig altid på dommeren, både INDEN og EFTER en øvelse.
En øvelse er først slut, når dommeren siger "TAK".
Ros din hund først EFTER dommerens "tak".
Ved tandvisning: læberne på plads INDEN tandvisning.
Ved lineføring: Gå med meget løs line. Ingen ryk i snoren. Roligt tempo, som er tilpasset hunden. Nerverne på hylden!
Ved stå, dæk, og indkaldelse: Placer hunden på et sted i ringen, hvor ingen andre hunde har været før. Man må bruge hele pladsen ud fra den bestemte afmarkering.
Husk at kigge lige ind over hunden, IKKE PÅ hunden.
Ved stå-øvelsen: kommando "bliv stående",
Ved dæk-øvelsen: INGEN kommando "bliv liggende"!
Ved spring: Tag fat i hunden foran springbrættet. Meld dig først klar, når du mener at have hunden under kontrol.
Ved indkaldelsen: Spørg altid om dommeren vil holde hunden, mens du går. (selvom du ved, at hunden godt kan blive siddende alene) Så er du sikker på, at hunden ikke kommer farende efter dig inden du giver en kommando. -
Husk: ingen kropssprog, såsom overdreven buk, eller brug af hænderne. Du kan blive trukket for en ekstra kommando. Ingen hårde, men bestemte kommandoer.
Vis dommeren og din hund, at du har styr på situationen. Vis et godt samspil med din hund.
Vis sikkerhed, bestemthed og kend dit program.
HELD OG LYKKE!!
Hos Dansk Kennel Klub kan man gratis rekvirere
Reglement for Lydighedsprøver, samt det lille blå bog, som man skal være i besiddelse. I det lille blå bog bliver din bedømmelse skrevet ned af dommeren, samt hans underskrift.
