Ib trivedes bedst hjemme, hvor han kunne hygge sig og passe sig selv. Vores grund er stor og der er ingen hegn nogen steder, men han kunne aldrig finde på at gå længere væk. Som regel lå han på et centralt sted, hvor han havde det store overblik.
Her ses "herren" på gården, som han bevogtede. Der var ikke nogen fremmede der kunne komme uhindret på besøg. Ib han var der med det samme og stoppede dem. Jeg tror ikke, at han ville bide nogen, han var ikke truende, men der var ikke nogen der kunne komme forbi ham og vi følte os trygge ved det.
